Fra et ID-perspektiv er det irrelevant med en skelnen mellem det naturlige og det overnaturlige. Den virkelige kontrast ligger ikke mellem naturlovene og mirakler, men mellem intelligente årsager og naturlige årsager uden mål og med.[br][br]
Matematikeren og videnskabsfilosoffen William Dembski formulerer det sådan: “Spørgsmålet om hvorvidt en intelligent årsag er placeret i eller uden for naturen (dvs. om vi taler om noget naturligt eller overnaturligt), er adskilt fra spørgsmålet om hvorvidt en intelligent årsag har været på spil.”[br][br]
For at understrege argumentets pointe lad os lige se på menneskets handlinger: “På nøjagtigt samme måde som at et mennesker ikke udfører mirakler hver gang det handler intelligent, således er der heller ingen grund til at gå ud fra at en designer behøver at bryde naturlovene for at kunne handle intelligent.”[br][br]
På den anden side, selv hvis en ting er blevet skabt som ved et mirakel, kan man da stadig studere den. Tag fx flagellen. Uanset hvad den skylder sin oprindelse, er og bliver en flagel en flagel. Vi kan skille den ad, vi kan undersøge dens bestanddele, vi kan ændre på den, vi kan regne ud hvordan den virker; alt sammen uanset om den er udviklet over lange tidsaldre, eller den er “tryllet frem” for et par sekunder siden.[br][br]
I teknologiens verden kaldes det reverse engineering, omvendt ingeniørskunst. Og samme proces bruges også i biologi.[br][br]
“Det er faktisk hvad alle i branchen beskæftiger sig med,” har Scott Minnich udtalt, mikrobiolog ved University of Idaho. “Vi står ikke med de faktiske arbejdstegninger. Vi har DNA-koden for en del organismer, men når det gælder spørgsmålet om hvordan disse molekylære maskiner er blevet samlet fra først af, kan vi kun holde os til at vi kan skille dem ad og prøve at sætte dem sammen igen for at finde ud af hvordan de rent faktisk fungerer.”[br][br]
Det er også sådan arbejdet med det menneskelige genom vil komme til at foregå. I en udtalelse til New York Times dengang da gennembruddet med det menneskelige genom blev annonceret, slog Harold Varmus, fhv. direktør for National Institutes of Health, fast: “Det som er vigtigt her, er at vi står med små stykker DNA i hånden, og at vi er blevet i stand til at finde ud af hvordan de virker, ved at ændre på og mutere dem. Det er her sagen står i øjeblikket.”[br][br]
Og så bruger han en passende metafor til at beskrive denne proces, idet han sammenligner til hvad man gør når man undersøger et ur: “Man kan skille et ur ad, lægge alle enkeltdelene ud på bordet foran en og så søge at forstå hvad der får det til at gå, ved at sætte tingene sammen igen.”[br][br]
ARN anbefaler: For et yderligere studium af den vigtige skelnen mellem naturlove og naturalisme, læs:[br]
The Wedge of Truth Phillip E. Johnson[br]
Darwinism: Science or Naturalistic [br]Philosophy Phillip E. Johnson[br]
Darwinism: Science or Naturalistic [br]Philosophy Debate at Stanford [br]University between William B. [br]Provine and Phillip E. Johnson.
[br][br]
Skrevet af Access Research Network (ARN.org)