[Top]
[1] Richard Dawkins, “Put Your Money on Evolution,” The New York Times (April 9, 1989), section VII, p. 35.

[Top]
[2] Vedrørende den mulige opbygning af Jordens uratmosfære se Heinrich D. Holland, “Model for the Evolution of the Earth’s Atmosphere,” pp. 447-477 i A. E. J. Engel, Harold L. James & B. F. Leonard (editors), Petrologic Studies: A Volume in Honor of A. F. Buddington (Geological Society of America, 1962); Philip H. Abelson, “Chemical Events on the Primitive Earth,” Proceedings of the National Academy of Sciences USA 55 (1966): 1365-1372; Marcel Florkin, “Ideas and Experiments in the Field of Prebiological Chemical Evolution,” Comprehensive Biochemistry 29B (1975): 231-260; Sidney W. Fox & Klaus Dose, Molecular Evolution and the Origin of Life, Revised Edition (New York: Marcel Dekker, 1977).

[Top]
[3] Vedrørende eksperimenter af Miller-Urey-typen og deres manglende evne til at fremstille aminosyrer under forhold der reelt modsvarer den tidlige Jords, se Sidney W. Fox & Klaus Dose, Molecular Evolution and the Origin of Life, pp. 43, 74-76; Heinrich D. Holland, The Chemical Evolution of the Atmosphere and Oceans (Princeton: Princeton University Press, 1984), pp. 99-100; Gordon Schlesinger & Stanley L. Miller, “Prebiotic Synthesis in Atmospheres Containing CH₄, CO, and CO₂: I. Amino Acids,” Journal of Molecular Evolution 19 (1983): 376-382, p. 376. Se endvidere John Horgan, “In the Beginning …,” Scientific American (February, 1991): 116-126, p. 121.

[Top]
[4] Tilsvarende behandler Mader’s Biology, Starr and Taggart’s Biology: The Unity and Diversity of Life, Schraer and Stoltze’s Biology: The Study of Life, Guttman’s Biology, Audesirk, Audesirk and Byers’s Life On Earth, and Purves, Sadava, Orians and Heller’s Life: The Science of Biology alle Miller-Urey-eksperimentet i de afsnit der handler om evolution. Alberts, Bray, Lewis, Raff, Roberts og Watsons lærebog i biologi på højniveau, Molecular Biology of the Cell, gennemgår forsøget i et kapitel der hedder “Evolution of the Cell.” De relevante sidetal i de anførte lærebøger er som følger: Campbell, Reece and Mitchell’s Biology (5th Edition, 1999), p. 494; Mader’s Biology (6th Edition, 1998), p. 325; Starr and Taggart’s Biology: The Unity and Diversity of Life (8th Edition, 1998), p. 335; Schraer and Stoltze’s Biology: The Study of Life (7th Edition, 1999), pp. 590-591; Guttman’s Biology (1999), p. 603; Audesirk, Audesirk and Byers’s Life On Earth (2nd Edition, 2000), p. 271; Purves, Sadava, Orians and Heller’s Life: The Science of Biology (6th Edition, 2001), p. 451; Alberts, Bray, Lewis, Raff, Roberts and Watson’s Molecular Biology of the Cell (3rd Edition, 1994), p. 4; Futuyma’s Evolutionary Biology (3rd Edition, 1998), p. 167; Freeman and Herron’s Evolutionary Analysis (2nd Edition, 2001), p. 481.

[Top]
[5] Diskussionen om hvilke niveauer oxygen har befundet sig på i den tidlige Jords atmosfære, fortsættter. Se Nicolas J. Beukes, Herman Dorland, Jens Gutzmer, Munetomo Nedachi, & Hiroshi Ohmoto, “Tropical laterites, life on land, and the history of atmospheric oxygen in the Paleoproterozoic.” Geology 30 (2002): 491-494.

[Top]
[6] Den artikel som er anført af Padian og Gishlick, og som indeholder en andenhåndsreference til værker der taler om oxygens effekt på synteser à la Miller-Ureys, er B. M. Rode, “Peptides and the Origin of Life,” Peptides 20 (1999): 773-786. Andenhåndsreferencen i Rodes artikel er til F. Hanic & M. Morvova, Eleventh symposium on elementary processes and chemical reactions in low temperature plasmas. Low Tatras, Slovakia, 1998.

[Top]
[7] Mht. om det nu også forholder sig sådan at Den kambriske Eksplosion overhovedet finder sted, og om den optræder “pludseligt”, se James W. Valentine, Stanley M. Awramik, Philip W. Signor and Peter M. Sadler, “The Biological Explosion at the Precambrian-Cambrian Boundary,” Evolutionary Biology 25 (1991): 279-356; Jeffrey S. Levinton, “The Big Bang of Animal Evolution,” Scientific American 267 (November, 1992): 84-91. Se endvidere Stephen Jay Gould, Wonderful Life (New York: W. W. Norton, 1989); Simon Conway Morris, The Crucible of Creation (Oxford: Oxford University Press, 1998); J. Madeleine Nash, “When Life Exploded,” Time (December 4, 1995): 66-74. Charles Darwin vedkendte sig det problem som Den kambriske Eksplosion udgør for hans teori i The Origin of Species, Chapter X.

[Top]
[8] Om at bruge “græsplæneanalogien” over for Den kambriske Eksplosion, se Jeffrey S. Levinton, “The Big Bang of Animal Evolution,” Scientific American 267 (November 1992): 88; Simon Conway Morris, The Crucible of Creation (Oxford: Oxford University Press, 1998), p. 176.

[Top]
[9] Charles Darwin, The Origin of Species, Chapter XIV; The Descent of Man, Chapter I. Citatet hvori han taler om embryolgien som “det langt stærkeste argument til fordel for” sin teori, er fra et brev til Asa Gray dateret 10/9 1860, i Francis Darwin (red.), The Life and Letters of Charles Darwin (New York: D. Appleton & Company, 1896), Vol. II, p. 131; brevet anføres i Ernst Mayrs, The Growth of Biological Thought (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1982), p. 470, og i Stephen Jay Gould, Ontogeny and Phylogeny (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1977), p. 70.

[Top]
[10] Adam Sedwick, “On the Law of Development commonly known as von Baer’s Law; and on the Significance of Ancestral Rudiments in Embryonic Development,” Quarterly Journal of Microscopical Science 36 (1894): 35-52.

[Top]
[11] William W. Ballard, “Problems of gastrulation: real and verbal,” BioScience 26 (1976): 36-39, p. 38; Richard P. Elinson, “Change in developmental patterns: embryos of amphibians with large eggs,” pp. 1-21 i R. A. Raff & E. C. Raff (editors), Development as an Evolutionary Process, vol. 8 (New York: Alan R. Liss, 1987), p. 3. Se endvidere Jonathan Wells, “Haeckel’s Embryos and Evolution: Setting the Record Straight,” The American Biology Teacher 61 (1999): 345-349.

[Top]
[12] Jerry Coyne, “Not black and white,” en anmeldelse af Michael Majerus’s Melanism: Evolution in Action, Nature 396 (1998): 35-36. Se også Jonathan Wells, “Second Thoughts about Peppered Moths,” The Scientist (May 24, 1999): 13.

[Top]
[13] Kauri Mikkola, “On the selective forces acting in the industrial melanism of Biston and Oligia moths (Lepidoptera: Geometridae and Noctuidae),” Biological Journal of the Linnean Society 21 (1984): 409-421, p. 416; Rory J. Howlett and Michael E. N. Majerus, “The understanding of industrial melanism in the peppered moth Biston betularia (Lepidoptera: Geometridae),” Biological Journal of the Linnean Society 30 (1987): 31-44, p. 40. Se endvidere Tony G. Liebert and Paul M. Brakefield, “Behavioural studies on the peppered moth Biston betularia and a discussion of the role of pollution and lichens in industrial melanism,” Biological Journal of the Linnean Society 31 (1987): 129-150, p. 145.

[Top]
[14] M. E. N. Majerus, Melanism: Evolution in Action (Oxford: Oxford University Press, 1998), Table 6.1, p. 123.

[Top]
[15] R. C. Steward, “Industrial and non-industrial melanism in the peppered moth, Biston betularia,” Ecological Entomology 2 (1977): 231-243, p. 236; Majerus, Melanism: Evolution in Action, p. 121. En fremragende ny bog om emnet, se Judith Hooper, Of Moths and Men: Intrigue, Tragedy & the Peppered Moth (London: Fourth Estate, 2002).

[Top]
[16] Om hvad der skal til for at frembringe en firvinget bananflue, se E. B. Lewis, “A gene complex controlling segmentation in Drosophila,” Nature 276 (1978): 565-570; E. B. Lewis, “Control of Body Segment Differentation in Drosophila by the Bithorax Gene Complex,” pp. 269-288 i Max M. Burger & Rudolf Weber (editors), Embryonic Development, Part A: Genetic Aspects (New York, Alan R. Liss, 1982); E. B. Lewis, “Regulation of the Genes of the Bithorax Complex in Drosophila,” Cold Spring Harbor Symposia on Quantitative Biology 50 (1985): 155-164. Om fraværet af muskler til det ekstra sæt vinger, se J. Fernandes, S. E. Celniker, E. B. Lewis & K. VijayRaghavan, “Muscle development in the four-winged Drosophila and the role of the Ultrabithorax gene,” Current Biology 4 (1994): 957-964; Sudipto Roy, L. S. Shashidhara & K. VijayRaghavan, “Muscles in the Drosophila second thoracic segment are patterned independently of autonomous homeotic gene function,” Current Biology 7 (1997): 222-227.

[Top]
[17] Om mætnings-mutagenese (saturation mutagenesis) i bananfluer, se Christiane Nüsslein-Volhard & Eric Wieschaus, “Mutations affecting segment number and polarity in Drosophila,” Nature 287 (1980): 795-801; Daniel St. Johnston & Christiane Nüsslein-Volhard, “The Origin of Pattern and Polarity in the Drosophila Embryo,” Cell 68 (1992): 201-219. Mætnings-mutagenese er endvidere blevet anvendt på zebrafisk; see Peter Aldhous, “‘Saturation screen’ lets zebrafish show their stripes,” Nature 404 (2000): 910; Gretchen Vogel, “Zebrafish Earns Its Stripes in Genetic Screens,” Science 288 (2000): 1160-1161.

[Top]
[18] Henry Gee, In Search of Deep Time: Beyond the Fossil Record to a New History of Life (New York: The Free Press, 1999), pp. 23, 116-117.

[Top]
[19] Tim M. Berra, Evolution and the Myth of Creationism (Stanford: Stanford University Press, 1990), p. 117.

[Top]
[20] Dette har længe været et ikke ukendt problem for palæontologer der interesserer sig for forholdet mellem teori og praksis. Fx konstaterede David Kitts i 1974 at “man påstår at palæontologien er den direkte vej til de større begivenheder i livets historie, og ydermere at den giver os mulighed for at teste evolutionære teorier. Denne påstand foranlediger følgende kritiske spørgsmål: Hvor tæt kan vi komme på evolutionen uden at vi allerede på forhånd har en antagelse om at vi i det aktuelle tilfælde står med en eller anden form for afstamning ... Palæontologen kan bibringe os viden som ikke kan udledes af biologiske principper alene. Men det er ikke evolution han ser.” (D.B. Kitts, “Paleontology and Evolutionary Theory,” Evolution 28 [1974]: 458-472, p. 466) I 1982 bemærkede Keith Thomson: “Palæontologer beskæftiger sig almindeligvis med det at ‘finde forfædre’, men man kan ikke verificere ‘de historiske begivenheder’ ved at stille fine udbrudte serier af fossiler op, fordi evolutionshypotesen tilsyneladende er så magtfuld at man kan legitimere en hvilken som helst rimelig opstilling af forskellige former ud fra den. Der ligger faktisk en form for cirkelargumentation i dette at man på forhånd går ud fra at der findes en eller anden evolutionær forbindelse de valgte organismer imellem, og at man så efterfølgende stiller et stamtræ op ud fra hvilket man argumenterer at den påståede forbindelse er sand.” (K. S. Thomson, “The meanings of evolution,” American Scientist 70 [1982]: 529-531, pp. 529-530). [Jeg er Paul Nelson tak skyldig for at han har stillet disse referencer til rådighed. – JW]

[Top]
[21] Mange biologibøger definerer homologi som lighed på grund af fælles afstamning, samtidig med at de påstår at homologien er tegn på fælles afstamning. I Starrs og Taggarts Biology: The Unity and Diversity of Life (8th Edition, 1998) slås det fast at “det mønster man finder i makroevolutionen – dvs. forandringer fra den fælles forfader – kalder man morfologisk divergens. … Homologi [er] den lighed der optræder i en eller flere kropsdele i forskellige organismer der har fælles ophav. … Homologe strukturer leverer et stærkt indicium på morfologisk divergens.” (pp. 318-319) I et afsnit i “The Evidence for Evolution” i Johnson’s Biology: Visualizing Life (1998), får de studerende at vide at “homologe strukturer er strukturer der har et fælles ophav,” og den ledsagende note i lærerens bog fortæller læreren at “sådanne stukturer peget i retning af fælles oprindelse.” (p. 178) Ifølge Campbell, Reece and Mitchells Biology (5th Edition, 1999), “kaldes ligheder i karakteregenskaber for homologi når de har udgangspunkt i fælles oprindelse, og sådanne anatomiske tegn på evolution hedder homologe strukturer. Sammenlignende anatomi stemmer overens med alt andet forskningsmateriale idet den vidner [om] evolution.” (p. 424) Raven and Johnson’s Biology (5th Edition, 1999), i et afsnit med titlen “The evidence for macroevolution is extensive,” (“Der findes et betragteligt vidnesbyrd om makroevolutionen”) indeholder følgende udsagn: “Homologi: Mange organismer viser sig at indeholde organer der i strukturen er meget lig med dem man finder i den fælles forfader der ligger lige før. Dette er tegn på en evolutionær relation.” Lidt længere henne i samme lærebog defineres homologe strukturer eksplicit som “strukturer med forskellig fremtræden og funktion, men som alle stammer fra den samme kropsdel i en fælles stamfader” (pp. 412, 416). Audesirk, Audesirk and Byers’s Life On Earth (2nd Edition, 2000) kalder homologi “vidnesbyrd om slægsskab” i et afsnit med titlen “Comparative Anatomy Provides Structural Evidence of Evolution” (“Sammenlignende anatomi leverer strukturmæssige tegn på evolution”). Lærebogen fortæller de studerende: “Ligheder i de indre strukturer kalder man homologe strukturer, og dermed mener man at de har samme evolutionære oprindelse på trods af at de nu kan have vidt forskellig funktion. Studier i sammenlignende anatomi har længe været brugt til at fastslå dét slægtsmæssige bånd der eksisterer mellem forskellige organismer, ud fra den forudsætnng at jo mere to arters indre strukturer ligner hinanden, desto tættere må arterne stå på hinadnen, dvs. jo kortere tid er det siden de har splittet sig op fra et fælles ophav.” (p. 236)

[Top]
[22] John L. Hubisz, “Review of Middle School Physical Science Texts,” Physical Sciences Resource Center (November 1, 2000), p. 55; til rådighed på http://www.psrc-online.org/curriculum/book.html.

[Top]
[23] Michael Lynch, “The Age and Relationships of the Major Animal Phyla,” Evolution 53 (1999): 319-325, p. 323.

[Top]
[24] Alan H. Linton, professor emeritus i bakteriologi, University of Bristol (U.K.), i The Times Higher Education Supplement (April 20, 2001), p. 29.

[Top]
[25] De anførte anmeldere nævner mine udtalelser fra 1994 på følgende sider i deres anmeldelser: Coyne, p. 745; Pigliucci, p. 414; Ussery, p. 73; Raff, p. 374; Padian & Gishlick, p. 34. Udtalelsen kan findes på http://www.tparents.org/Library/Unification/Talks/Wells/DARWIN.htm

[Top]
[26] Richard Dawkins, The Blind Watchmaker (New York: W. W. Norton, 1986), p. 6; Daniel C. Dennett, Darwin’s Dangerous Idea (New York: Simon & Schuster, 1995), pp. 18, 63, 520-521.

[Top]
[27] “Icons of Evolution,” (2002). Available from ColdWater Media (Monument, CO), 1-800-889-8670. Eller den danske udgave af samme: “Evolutionens ikoner”,  i dansk oversættelse 2006, Forlaget Origo, se www.evolutionensikoner.dk.

[Top]
[28] The warning labels and various other materials are also available on my web site, http://www.iconsofevolution.com. – Og tilsvarende danske advarselsmærkater kan sammen med andet materiale fås på www.evolutionensikoner.dk.

[Top]
[29] The Federation of American Societies for Experimental Biology udgiver hver anden måned  “FASEB NEWS,” som primært fokuserer på fundraising og lobbyvirksomhed. The American Society for Cell Biology udgiver sit månedlige “ASCB Newsletter,” som har et resumé om hvilken politik bladet fører mht. lobbyvirksomhed. I august 1999 and marts 2002, sendte ASCB breve til myndighederne i Kansas og Ohio hvori de i stærke vendinger opfordrede disse delstater til at stå imod forsøget på at få alternativer til darwinismen optaget i læseplanerne.

[Top]
[30] Professor Larabells brev er her anført med hendes tilladelse. For nu ikke at Padian skal udøse sin vrede over hendes syndige hoved, skynder jeg mig at pointere at hun på ingen måde er ansvarlig for mit kætterske syn på darwinismen. Den 20. maj 2002 skrev The Quarterly Review of Biology til professor Larabell at man ikke trykker berigtigelser.