| |
|
Hvorfor skrive en bog?
Af Knud Aa. Back
Har man noget på hjerte man gerne vil dele med andre, kan man jo tale om det vidt og bredt til alt og alle som gider høre på en. Men en sådan talestrøm kan let blive lidt belastende for den stakkels tilhører som måske står og tripper med en anden opgave i baghovedet, og som derfor ønsker sig at sporvognene ikke er blevet afskaffet, så man kunne hoppe på en og komme væk, langt væk!
Man kunne også let risikere at glemme noget af dét man gerne vil fortælle. Det kunne jo være noget vigtigt for forståelsen.
Endelig er der også det forunderlige ved en bog at den består af “frosne tanker”: Man kan nedfælde sine tanker, se på dem, vurdere dem og drage nogle slutninger der ville være sværere at nå frem til hvis man ikke skrev dem ned. Ikke-nedfældede tanker har det som vand med at løbe ud mellem fingrene på en …
Altså skriver man en bog.
Hvorfor så oversætte en bog?
Noget andet forunderligt ved frosne tanker er at de (forholdsvis) uhæmmet kan bevæge sig gennem tid og rum. Vi kan høre hvad mennesker i antikken har tænkt, vi kan læse om de overvejelser som “store mænd” har gjort sig i historiens løb, vi kan følge mennesker lidt på vej som tænker ting om fremtiden. Og det kan vi i kraft af oversættelsen.
Men bevæggrunden er den samme. De der bestemmer sig for at lade en tekst oversætte fra et andet sprog, har fundet noget de synes er væsentligt at dele med andre og har derfor påtaget sig besværet.
Forudfattede meninger
Man er nødt til at have visse fikspunkter i tilværelsen for at kunne overleve en måske stesset hverdag. Derfor er det på en måde også forståeligt med automatreaktioner på mange af de ting som møder os i den samme hverdag. Fordomme er vel også til for, som en overlevelsesmekanisme, at man ikke ustandselig skal tage livets mere fundamentale spørgsmål op til fornyet overvejelse. Det dør man af.
På den anden side, et moderne, demokratisk menneske må være indstillet på af og til at tåle en modsigelse af et standpunkt som man normalt ikke ville drømme om kunne være til diskussion. Det har noget med at blive klogere at gøre. “Rør ikke mine cirkler,” råbte den gamle Archimedes til de barbariske soldater der stormede ind i hans by Syracus. Det døde han af!
Det er en af disse automatreaktioner vi på Forlaget Origo gerne vil udfordre. Og derfor er vi glade for at vi nu kan præsentere Jonathan Wells’ Evolutionens Ikoner på dansk.
For hver gang nogen hører noget om at der er nogen der sætter spørgsmålstegn ved Darwins evolutionslære, er automatreaktionen i dagens Danmark meget ofte: “De må ikke være rigtigt kloge! Det er kun (amerikanske) fundamentalister som gør dét.”
Vi er et par stykker som har fundet ud af at det faktisk sagtens kan lade sig gøre til at stille spørgsmål til darwinismen – ud fra en forstandsmæssig tilgang til tingene. Der er faktisk meget man kan kritisere evolutionsteorien for, også når man går videnskabeligt til værks.
Det er der til gengæld ret mange der ikke véd. Ja, vi selv er gang på gang blevet overrasket over i hvor høj grad de argumenter man bruger som støtte for evolutionsteorien, hviler på sand.
Derfor denne bog.
Bemærk dens undertitel: “Hvorfor meget af vores undervisning i evolution er forkert.” – Jeg har selv i bedste overbevisning undervist elever om Darwins Finker og birkemåleren, og så er det faktisk lidt rystende at Wells med styrke kan påvise at der er noget alvorligt galt med disse fortællinger. Og et par stykker til.
For tag ikke fejl af dette. Hvert eneste argument i bogen er omhyggeligt underbygget af den bedste forskning på området. Det kan man forsikre sig om ved at konsultere det omfattende noteapparat der findes bag i bogen. Ja, selv hans kritikere (dem der diskuterer sagen og ikke personen) må indrømme at der ikke er noget at komme efter.
Så bogen kan anbefales til enhver som gerne vil være lidt klogere på nogle af livets store spørgsmål – og som har opdaget at de er for vigtige til at overlade til tv’s overfladiske behandling.
Knud Aa. Back
|
|
