| |
|
Informations- og betydningsdimensionen i naturen
Af Professor dr. scient Peter Øhrstrøm
Artikel fra ORIGO nr. 63, December 1998
Den moderne naturvidenskabs pionerer opfattede naturen som planlagt af Gud. Det gjaldt for dem om gennem deres naturvidenskabelige forskning af finde og beskrive det design, som Skaberen havde benyttet i naturen. På den måde forstod de naturvidenskab som en form for gudstjeneste.
Gennem det 18. og især det 19. århundrede fik pionerernes opfattelse af det naturvidenskabelige projekt mange modstandere. Man ville ikke længere uden videre se naturen som et resultat af gudommelig skabelse. Traditionelt opfattes Charles Darwins udviklingsteori fra 1859 som kulminationen i dette opgør med det skabelsesorienterede natursyn. Med udgangspunkt i Darwins arbejder forsøgte mange forskere at præsentere naturen og specielt livets historie som et resultat af tilfældigheder, hvorpå den naturlige udvælgelse, som Darwin havde beskrevet den, havde virket.
De dominerende videnskabsfolk i vor tid forestiller sig helt i forlængelse heraf, at når verden analyseres til bunds, består den af udelukkende af energi og stof, som har en lang række egenskaber, og som vekselvirker ifølge en række faste sammenhænge (naturlovene). De forestiller sig endvidere, at dette system uden nogen plan eller noget formål i tidens løb har organiseret sig og bl.a. fremkaldt livet, som vi kender det idag. I den forstand er den toneangivende naturvidenskab materialistisk. Den herskende videnskab har i årtier doceret dette med en ganske utrolig skråsikkerhed. Man kan f.eks. nævne nobelprismodtageren Jacques Monods bemærkninger i bogen:
| |
"Den rene tilfældighed og den alene, altså absolut, men blind frihed, er roden til udviklingens storslåede bygningværk: den centrale forestilling i den moderne biologi er ikke længere nogen hypotese blandt
andre mulige eller blot tænkelige. Den er den eneste tænkelige, fordi den alene er forenelig med de konstaterede kendsgerninger." [Monod, p.106] |
Mennesket er dermed blevet opfattet som et tilfældigt produkt af en formålsløs og materialistisk proces. Oprøret med den kristne skabelsestanke er ikke til at tage fejl af. Den neo-darwinistiske evolutionsteori har mange religiøse over- og undertoner. Det benægtes af og til fra evolutionistisk hold, men når man kigger nøjere efter, viser det sig, at den stærke religiøse toning er der alligevel. Følgende udtalelse fra en gymnasielærebog i biologi er typisk:
| |
"Det er rigtigt, at evolutionsteorien ikke er nogen erstatning for en religion, skønt en del har forsøgt at gøre den til noget sådant. Men den rummer dog et budskab om vort forhold til resten af naturen, som er mere positivt end budskabet i "Det Gamle Testamente": at mennesket er enestående skabt i Guds billede... Evolutionens budskab er, at vi ikke er enestående. Vi er dyr af det samme stamtræ som bænkebideren og spidsmusen. Vi er sociale
dyr... Vor racestolthed, patriotisme og sociale stræben er ikke bedre eller dårligere end bavianernes loyalitet over for flokken .... Hvis vi er alene i universet, er vi alene på den måde, at vi er vor egen herre og kun kan bebrejde os selv og ingen andre. - For hvis fremtiden ligger et sted, er det i vore hjerner. " [Collin Patterson, Evolution, p.188] |
Herhjemme har den materialistiske tilfældighedsmytologi fundet sin dygtigste fortaler i Tor Nørretranders, som har ført tilfældighedsmyten helt tilbage til verdens begyndelse, 'the Big Bang'. Verdens nuværende udseende, universets, jordens, livets og vor eksistens og egenskaber skyldes i bund og grund en tilfældig eksplosion. Han udtrykker sig på følgende måde:
| |
"Det begyndte ved et tilfælde. Siden er det vokset. Verden vokser fordi der er noget i den; at der er noget i verden skyldes at den vokser. Verden kan ikke forsvinde igen ved et tilfælde. Dertil er den blevet for stor. Skabelsen skete tilfældigt; herligt, men heldigt; intet kælvede med en ny verden, uden varsel, uden plan. Der blev ikke banket på. Det kom som en tyv om natten." [Nørretranders, p.61] |
Her er ikke plads til nogen hensigt, noget formål. Ifølge Nørretranders skyldes det hele tilfældighed. Darwin selv var faktisk meget mere forsigtig. Hans lancerede bestemt ikke nogen kategorisk afvisning af den klassiske tanke om plan og design i naturen. Som følgende Darwin-citat viser, var han på dette punkt simpelthen i vildrede:
| |
"... om planmæssigheden. Jeg ved med mig selv, at jeg her befinder mig i et håbløst mørke. Jeg tror ikke, at verden, som vi ser den, er et resultat af tilfældigheder; og dog kan jeg ikke se hver enkelt ting som resultat af en plan." [Gregersen p. 245] |
At problematikken vedblev med at optage Darwin fremgår bl.a. af et brev til Asa Gray fra Harvard, hvori han skrev:
| |
"Hvad angår planmæssighed, så er jeg mere tilbøjelig til at vise det hvide flag end affyre mit ... skyts ... De siger, at De befinder Dem i en tågedis; jeg sidder i hængedynd. Jeg kan ikke holde mig væk fra spørgsmålet." [Gregersen p. 245] |
Tilfældighedsmytologiens krise
I de seneste årtier er der imidlertid også vokset en anden erkendelse frem. Flere og flere er blevet opmærksomme på, at tilfældighedsmodellen bestemt ikke er uden problemer. Der er selvfølgelig først og fremmest de efterhånden klassiske problemer vedrørende de manglende mellemformer. En af Danmarks førende neo-darwinister, Niels Bonde, Københavns Universitet, siger herom:
| |
"At mellemformerne i langt de fleste tilfælde stadig glimrer ved deres fravær, har i moderne tid, såvel som tidligere, ført til ideer om, at de (næsten) aldrig har været der, eller i alt fald kun i meget kort tid, altså ideer om mere springvis udvikling ... som burde gøre systematik lidt nemmere i princippet. - I ekstrem fortolkning bliver dette taget til indtægt for en gentagen guddommelig skabelse ('special creation') i fundamentalistisk religiøse kredse." [Bonde, p.129] |
Bondes argumentation er oplagt svag. Det er da en oplagt reaktion på erkendelsen af de (darwinistisk set) manglende mellemformer at overveje muligheden for flere absolutte begyndelser for livets former end den ene urcelle, som neo-darwinismen for det meste opererer med. Når der mangler et meget stort antal af de mellemformer, som man ud fra en darwinistisk opfattelse ville forvente, er det da bestemt en oplagt mulighed, at disse mange mellemformer aldrig har eksisteret. Problemet er nok bare, at tanken om, at komplekse livsformer kan begynde som sådan uden at stamme fra noget mere enkelt eller primitivt, må forudsætte en skabers indgreb (dvs. en plan, en hensigt). Den tanke kan Niels Bonde og mange andre med ham tilsyneladende slet ikke holde ud at tænke til ende. Deres metafysik eller verdensopfattelse blokerer for det.
Så virker biologen Claus Emmeche, Københavns Universitet, langt mere åben og ligefrem i sine kommentarer til situationens usikkerhedsmomenter:
| |
"Neodarwinismen er ikke i sin nuværende form tilfredsstillende som teori om makroevolution, dvs. udvikling af nye arter og de mønstre af artsdannelse, som man kan iagttage i fossilerne i de geologiske lag-serier. Man har traditionelt hævdet, at de makroevolutionære mønstre principielt kan beskrives som resultat af naturlig selektion af individer på polulationsniveau. Men det er tvivlsomt, så længe der er en række uløste problemer med at forstå selve artsdannelsen; hvordan én art splittes op i to, og de genetiske ændringer, som ligger til grund for dette." [i: Gregersen p, 223] |
Et andet problem for den neo-darwinistiske opfattelse kommer fra biokemien. Hvordan blev livet til - helt i begyndelsen? Den store udfordring for de neo-darwinistiske forskere er at vise, hvordan man ved at kombinere ideer om fysisk/kemisk-selvorganisering kan forklare, hvorledes kompleksitetsspringet fra kemi til biologi kunne finde sted. Efter den gængse model gik der "kun" 500 mio. år fra opståen af den stabile jord til livets opståen. Mange af de moderne biokemikere mener, at der forud for vor DNA-verden var en RNA-verden. Problemet for dem er "bare", at naturlig selektion var ikke nok i denne RNA-verden. Der synes tillige helt fra begyndelsen i alt levende at være indbygget en masse information - formuleret i sproglige systemer og båret af stoffet (DNA/RNA). Men hvordan skal denne information - det sprog - opfattes?
Biosemiotikken
Den danske biolog Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet, har gennem en del år forholdt sig kritisk til den gængse version af neo-darwinismen. Hovedproblemet i forbindelse med den gængse forståelsesramme er for Hoffmeyer og hans meningsfæller verden over, at den ikke lægger tilstrækkelig vægt på informations- og betydningsdannelse i naturen. Det er et stort problem, eftersom information og betydning synes at være til stede i forbindelse med livet helt fra begyndelsen.
Hoffmeyer har som alternativ til den gængse version af neo-darwinismen bidraget væsentligt til udformningen af den såkaldte biosemiotik, der kan opfattes som et nyt overordnet paradigme for biologien - en ny forklaringsmodel for videnskaberne om livet.
Semiotikken, der er læren om tegn, kan føres tilbage til den amerikanske naturvidenskabsmand og filosof C. S. Peirce, som mente, at hele verden er gennemtrængt af tegn. I biosemiotikken fremhæves, at livsprocesserne bør forstås ud fra deres tegn-karakter:
| |
"Ifølge biosemiotikken må alle den levende naturs processer forstås i lyset af deres karakter af at være tegnprocesser. Dette indebærer ikke en afvisning af de pågældende processers forankring i veletablerede fysiske og kemiske lovmæssigheder. Det hævdes blot, at disse processer tillige indgår i og er organiseret ud fra en semiotisk dynamik. Biosemiotikken beskæftiger sig altså med tegn-karakteren af livsprocesserne som sådan." [Opslag under "biosemiotik" i Danmarks Nationalencyclopædi] |
Et tegn er ifølge Peirce noget, der for nogen viser hen til noget andet. Tegnet er dermed afgørende for forståelse af, hvad betydning er. Betydning og mening som noget afgørende i naturen er den centrale tese i Jesper Hoffmeyers natursyn. Han mener, at alle organismer indgår i et univers af kommunikation og betydning, dvs. i den såkaldte semiosfære. Hans centrale bog herom "En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie" (1993) udkom i 1996 i en engelsk version under titlen "Signs of Meaning in the Universe" fra Indiana University Press. Der kan ikke være tvivl om, at såvel Hoffmeyers bog som hele det biosemiotiske projekt har givet genlyd internationalt. I 1998 har det velanskrevne, internationale tidsskrift Semiotica afsat et helt nummer til på højt fagligt plan specielt at diskutere Hoffmeyers ideer. Grunden til den store internationale interesse for biosemiotiken synes at være, at man her har et interessant korrektiv til den tradionelle, materialistiske tilfældigsmytologi. Hvis udgangspunktet alene er det rent materielle, synes det nemlig meget svært
at få introduceret informations- og betydningsdimensionen i naturen.
Selv om Hoffmeyers biosemiotik er meget tankevækkende, besvarer den ikke på tilfredsstillende vis det spørgsmål, som mange sikkert (ligesom mig) oplever som påtrængende, når man beskæftiger sig med biosemiotikken: Hvor kommer naturens tegn fra? Hvis der i øvrigt er tale om tegn, tolker vi dem jo normalt som udtryk for en intelligent forfatters hensigt. Nogen har villet noget med tegnet. Måske kunne man undtagelsesvis tale om tegn uden at forudsætte til en hensigt, men det synes ikke rimeligt helt at udelukke hensigt, plan og intensionalitet, hvis man vil bruge tegnbegrebet som et generelt og gennemtrængende træk ved naturen. På den måde giver biosemiotikken - selv om Hoffmeyer måske ikke bryder sig ret meget om det - et afsæt for igen at tænke på naturen i lyset begreber om hensigt, formål, plan, design. - Som vi straks skal se, kan man som biokemiker også ad andre veje komme til den erkendelse.
Om at åbne Darwins Black Box
I et video-interview på en halv time med biokemikeren, Dr. Michael Behe, Lehigh Universitet, USA, præsenteres Behes idé om irreducibel kompleksitet, som han har argumenteret for i sin tankevækkende og banebrydende bog, "Darwin's Black Box. The Biochemical Challenge to Evolution" (1996), som er blevet en bestseller i USA.
 Selve bogens titel skyldes den prominente evolutionsteoretiker og videnskabshistoriker Ernst Mayr [1991, p.146], som har gjort opmærksom på, at man ved etableringen af nye videnskabelige paradigmer ofte må acceptere at betragte noget som "black boxes" dvs. som enheder med bestemte funktioner, som i hvert fald indtil videre ikke nøjere kan forklares.
Darwins teori forudsatte en accept af, at der findes en evolutionsmekanisme, som vil give anledning en variation, som kombineret med den naturlig udvælgelse har ført fra relativt primitive molekyler til livet i alle dets former. Denne evolutionsmekanisme var ukendt for Darwin. Det skyldtes, at man på Darwins tid måtte betragte den biologiske celle som en "black box" - en "sort kasse" med en antaget funktion, som i øvrigt ikke nærmere kunne forklares. Behes hovedpointe er imidlertid, at moderne videnskab nu er i stand til at åbne "Darwins black box", cellen. Resultatet er ifølge Behe, at selve fundamentet for neo-darwinismen viser sig at være højst problematisk - for nu at sige det meget mildt.
Bogens klare kritik af den traditionelle neo-darwinisme bygger på analysen af de grundlæggende biokemiske mekanismer i den levende celle. Det er her, at ideen om irreducibel kompleksitet viser sig at være afgørende for Behes konklusioner.
|
|
For at illustrere ideen om irreducibel kompleksitet betragter Behe en simpel musefælde. Pointen er, at hvis bare en af fældens dele mangler, vil fælden ikke kunne fungere efter hensigten. Fælden er altså et komplekst system, som ikke vil kunne reduceres til noget simplere. |
Dr. Behe forklarer i interviewet, hvorledes studiet af biologiske systemer med irreducibel kompleksitet har ført ham frem til den overbevisning, at neo-darwinismens forsøg på at forklare disse systemers oprindelse er fejlagtige. Han mener, at der er tale om komplicerede miniature-maskiner, som oplagt må være opstået som resultat af intelligent design.
Den kendte evolutionsteoretiker, Richard Dawkins, som er forfatter til bogen "The Blind Watchmaker" (1986), har reageret offentligt i amerikansk TV på Behes bog. Dawkins anerkender den biokemiske analyse, som har ført Behe frem til ideen om irreducibel kompleksitet, men har bebrejdet Behe, at han konkluderer, at livet er et resultat af intelligent design. Dawkins mener, at det er slapt af Behe, at han har opgivet at finde en neo-darwinistisk forklaring på irreducibel kompleksitet. Hertil har Behe svaret, at hans analyser netop har ført til den konklusion, at der ikke kan gives en neo-darwinistisk forklaring på irreducibel kompleksitet. Dermed er design for Behe den bedste konklusion - videnskabeligt set.
Behe er katolik og mener, at evolutionsteorien i princippet godt ville kunne forenes med kristen tro. Han understreger, at når han tager afstand fra darwinismen, sker det ikke af religiøse grunde, men af rent videnskabelige grunde. Han mener, at darwinismen som forklaringsmodel ifm. irreduciblt komplekse strukturers opståen er helt umulig. I den forstand ligner hans synspunkter de pointer, som den australske genetiker Michael
Denton for nogle år siden argumenterede for i sin meget læseværdige bog "Evolution. A theory in Crisis" (1986), som efter Behes eget udsagn også har betydet en del for ham mhp. at vække interessen for problemstillingen.
Behe understreger endvidere, at design ikke nødvendigvis behøver at føre til en religiøs skabelsestro. Han henviser her til Francis Crick, nobelprismodtageren, der som bekendt var en afopdagerne af DNAs spiralstruktur. Crick har flere gange givet udtryk for, at det ikke er til at tro, at livet skulle have opstået på Jorden uden nogen form for styring af processen. Crick mener derfor, at livet måske er plantet på Jorden af intelligente væsener fra andre planeter. - Selv har Behe ikke meget til overs for Cricks forslag. Man må da også indrømme, at den idé ikke løser - men kun flytter - problemet vedrørende livets oprindelse. Behe har ikke i bogen inddraget sin kristne skabelsestro i sine betragtninger, selv om han som katolik naturligvis ikke har vanskeligheder med at acceptere, at design af livet skyldes guddommeligt design. Behes bog er et forsøg på at genindføre informations- og betydningsdimensionen i biologien ved på rent videnskabeligt grundlag at argumentere for livet som et resultat af intelligent design. Det er et spændende projekt. Det er bestemt velfortjent og velkomment, at Behes bog er blevet en bestseller.
Referencer:
Opening Darwin's Black Box. An Interview with Dr. Michael Behe. - Flere oplysninger om dette video-interview med dr. Behe kan fås over Internettet på følgende Web-site: www.apologetics.org
Behe, Michael J.: Darwin's Black Box. The Biochemical Challenge to Evolution. The Free Press, 1996
Bonde, N. m.fl. (red).: Naturens historiefortællere, Gad 1987
Dawkins, Richard: The Blind Watchmaker, Norton 1986
Denton, Michael: Evolution. A theory in Crisis, Adler & Adler 1986
Gregersen, Niels Henrik (red.): Naturvidenskab og livssyn, Munksgaard 1993
Hoffmeyer, Jesper: En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie, Rosinante/Munksgaard, København 1993. Engelsk version: Signs of Meaning in the Universe, Bloomington, IN: Indiana University Press, 1996.
Mayr, Ernst: One Long Argument, Harvard University, 1991
Monod, J.: Tilfældigheden og nødvendigheden, Fremad 1971
Nørretranders, Tor: Verden vokser. Tilfældighedens historie. Aschehoug 1994
Patterson, Collin: Evolution, Skarv's biologibøger 1979
|
|
